Ny dansk app gør det let at finde genbrug

Kender du det når weekenden banker på døren og du gerne vil på loppejagt, men er i tvivl om hvilke loppemarkeder der afholdes? Det var brødrene Priesum også, indtil de udgav appen Fleap.

Da de to brødre, Jonas Priesum og Niklas Priesum var ude og kigge efter gode loppefund i Storkøbenhavn, havde de svært ved at danne sig et overblik over alle markeder. Fleap samler alle disse informationer med hjælp fra brugerne, som selv har mulighed for at oprette et marked hvis det ikke allerede eksisterer i appen.

Fleap - loppemarkeder på din mobilJonas Priesum udtaler:

“Vi undrede os meget over at loppemarkederne var spredt udover alle afkroge af internettet, plakater på gadehjørner og
sociale medier. Det var umuligt at danne sig et overblik over hvilke loppemarkeder og genbrugsbutikker der fandtes i
Danmark.”

 

 

Det var til begge deres forundring, at der ikke fandtes en god app som kunne løse dette problem. Idéen marinerede indtil slutningen af 2016 hvor Christian Sjøgreen kom med på holdet som udvikler og dermed blev Fleap, som er navnet på den lille glade app-maskot, født.

I Danmark er genbrugsfænomenet større end nogensinde og i samme takt med at loppemarkederne popper frem i alle afkroge af landet, ser genbrugsbutikkerne også en stor stigning i omsætning fra de over 1000 genbrugsbutikker som også kan findes i Fleap.

Jonas Priesum udtaler:

“Der er mange grunde til at genbrug er blevet så populært. For nogen betyder det at de skåner miljøet, samtidig med at de gør et godt fund. For andre er det simpelthen blevet en god virksomhed at finde eftertragtede brugte ting, for så at sælge dem videre.”

Loppefund og genbrugsguld er hot!

Loppetrenden i Danmark bliver større og større, og flere populære TV programmer er dukket op de sidste par år. Senest programmet “Penge: Find gratis genbrugsguld” på DR1, hvor Fleap’s Social Media Manager, Olivia Rose fortæller om genbrugsfænomenet og viser hvad man kan finde på sin genbrugsjagt.

About the author: Fleap

København